Bojorten, Christine Af Bro

Et skib fra det 17. århundrede i fuld skala

Total længde ca. 29 meter

Oprindelse

Bojorten kommer oprindelig fra Holland og Flandern. I begyndelsen brugte man bojorten til at lägge bøjer ud på grunde og banker, hvilket var muligt takket være dens flade bund. Betegnelsen bojort menes at have med denne egenskab at gøre.

Bojorten har haft stor betydning for Kristinehamns udvikling. Kristinehamn var fra det 17. til det 19 århundrede den vigtigste udskibningsplads
for jern fra bjergværksegnene nord og nordøst for byen. Det var nemlig på disse skibe som jernet blev fragtet til Göteborg for videre transport til udlandet.

Konstruktion

Betegnende for bojorten var dens flade, brede, næsten firkantede bund, hvilket indebar stor lasteevne. Agterskibet var højere end forskibet. Typiske var også de brede, korte sidesværd med hensigt at mindske afdriften. Bojorten var rigget med et storsejl med bom (gaffelsejl), et almindeligt råsejl, klyver samt stagfok. Roret var frihængende.

Arbejdsmetoder

“Christine af Bro” bygges efter hollandsk tradition. Efter kølstrækningen rejste man stævnene. I stedet for, som man plejer, at rejse alle spanterne inden yderklædningen boltes fast er man begyndt med at lægge denne så snart bundstokkene er kommet på plads. Til sidst placeres de øverste spanter og kimmingerne, og yderklædningen afsluttes. Spanternes bredde er 8 tommer (200 mm). Som værk (tætning) bruges en blanding af tjære, kridt, linolie og vandglas. Hele båden pensles med linolie. Båden bygges i kravel, hvilket betyder at bordene ligger kant mod kant. I svedekisten varmes bordene i ca. 3 timer for at de skal kunne bøjes uden at knække, og derefter formes de efter skroget. Bordene er 2,5 tommer (62 mm) tykke. Ca. 6500 pløkke af enetræ fremstilles i en drejebænk til brug ved montering af bordene. I smedjen i nærheden af værftet fremstilles søm, bolte og hængsler til samme formål.

Finansiering

Byggeriet finansieres delvis med midler fra EU. For at man skal få EU-bidrag kræves der offentlig medfinansiering. Det indebærer at for eksempel kommune og arbejdsanvisning skal udføre at vist arbejde i projektet. I bojortsprojektets tilfælde består medfinansieringen næsten udelukkende af såkaldte ALU-ansatte (arbejdslivsudvikling). Den totale omkostning for bojorten beregnes til ca. 16 millioner svenske kroner.

Christine af Bro

Skibstype: Bojort
Materiale: Ege-, fyrre-, lærke- og enetræ
Længde oa: 21,5 m
Længde totalt: 29,5 m
Største bredde: 5,8 m
Dybgang ca: 2,2 m
Deplacement ca: 130 ton
Ballast: 20-30 ton
Mastehøjde ca: 22 m
Sejlareal: 230 m2
Motor: Diesel 380 hk (ca 279 kw)
Propeldiameter ca: 980 mm
Styring: Rorpind, wire og kæde
Byggetid: 1997-2005
Byggested: Bojortvarvet, Kristinehamn
Passagerer: ca 55
Redningsflåder: 3 (for 60 personer)
Besætning: 2-5 mand
Planlagt trafik: Dag- og charterture
i Kristinehamns skærgård.